gregers uge 27+5

peanut.dk - en preemies blog

En preemie er engelsk slang for en præmatur baby, dvs. et barn som er født for tidligt - før udgangen af 37. svangerskabsuge. Da jeg blev født i uge 28 betegnes jeg faktisk som født “ekstremt for tidligt”. Til dem som ikke fulgte så godt med i biologiundervisningen kan jeg fortælle at en graviditet normalt varer 40 uger.

Da jeg lå inde i min mors mave, kaldte mine forældre mig for “peanut”, da de ikke vidste om jeg var en dreng eller pige. Det navn hang ved gennem graviditeten og da min far så mig første gang, sagde han, at det godt kunne være jeg næsten var verdens mindste dreng, men jeg var ihvertfald verdens største peanut. :-)

Ved fødslen, som blev foretaget ved kejsersnit pga. min mors svangerskabsforgiftning, vejede jeg kun 840 gram og var 36 cm. lang. Det stoppede mig dog ikke fra at skrige højt, da den kolde, larmende og skarpt oplyste verden udenfor livmoderen blev præsenteret for mig (alt for tidligt).

Det her er min blog (web log), hvor jeg vil dele mine første oplevelser og billeder med Jer, hvis I ellers er interesserede. I øvrigt har jeg da vist glemt at præsentere mig selv - mit navn Gregers.

Mere følger når jeg lige får tid igen...

1 år og 46 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~11.800 gram

Så er det snart ved at være min 2 års fødselsdag - invitationerne er ihvertfald sendt ud. Jeg glæder mig til at mine kammerater kommer på besøg.

Men der er ellers sket store ting i mit liv, da mine forældre har bygget et hus på landet, som vi er flyttet ud i. Så nu har jeg fået mig eget værelse, hvilket betyder at jeg sover uforstyrret gennem hele natten (i modsætning til før, hvor jeg vågnede bare en af mine forældre vendte sig i deres seng). Så nu er alle parter glade. Det tog jo også kun næsten 2 år, før vi alle kunne få vores nattesøvn. ;-)

Det nye hus betyder også, at jeg har har masser af plads at fræse rundt på og en lokal legeplads med gynger. Lige nu er jeg dog mest glad for min scooter, som ikke får for lidt gas - det bliver nogle gange liiige vildt nok, som I kan se på videoen herunder.

Pga. flytningen er jeg desværre stoppet i min vuggestue og begyndt i dagpleje - men de andre børn er på min alder, så det gør ikke så meget. Ifølge min dagplejemor skulle jeg også være ret nem at omgås og er ikke alt for hård ved de andre børn.

thumbnail 43thumbnail 44thumbnail 45

1 år og 34 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~11.200 gram

Jaaee, jeg er vel omkring 20 måneder nu og ca. 88 cm høj. Min anden jul er vel overstået og denne gang spiste jeg både kalkun og risalamande juleaften - begge dele var et stort hit.

Jeg har gået i vuggestue i et halvt år nu, og jeg elsker det. Der var ingen specielle problemer med indkøringen og jeg har uden problemer omstillet mig til livet blandt 35 andre børn (dog på 3 stuer). Sygdom har der heller ikke rigtigt været noget af, før i starten af det nye år. Jeg er nemlig lige kommet mig over en ordentlig omgang hoste/snot, kombineret med kindtænder (og pyller) og det har taget næsten 3 uger.

Sprogligt set giver jeg også gas og kan vel nu en 12-15 ord. Mest dyrelyde (vov vov, mæh osv.), men også ja, nej, dada, (m)or, mammam, hej, bøh og gai gai (fragglerne).

Mine forældre mener ikke helt, at jeg har styr på betydningen af ja/nej, da jeg siger nej til det meste som de spørger mig om. Men det må de om, jeg morer mig fantastisk.

Jeg er dog også ved at udvikle et pænt temperament når jeg ikke får min vilje. Så vi kan af og til have nogle ture herhjemme, hvor jeg råber meget højt. Men hey, nogle gange hjælper det jo, når man skriger.

Og så har jeg også været på de første par overnatninger hos mine bedsteforældre. Det synes jeg har været rigtigt sjovt, men mine forældre må da have savnet mig noget så forfærdeligt. ;-)

thumbnail 40thumbnail 41thumbnail 42

1 år og 5 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~9300 gram

Hej alle sammen , så er jeg her igen. Siden sidst er jeg vokset til hele 78 cm, så jeg er ved at blive en big-boy. Jeg har haft fødselsdag og er nu 13 mdr. Det er jo så 10 mdr. korrigeret, men mine forældre har besluttet, at det ikke behøver blive nævnt fremover. De synes jeg er så dygtig at det efterhånden ikke betyder noget.

Den 23. maj holdt jeg fødselsdagsfest for alle mine legekammerater. Det var rigtigt sjovt og de var alle meget hjælpsomme med at få åbnet mine flotte gaver. Det er slet ikke så tosset at fylde et år.

Nu er det jo sådan at jeg også snart skal starte i vuggestue. Jeg glæder mig for jeg er helt vild med andre børn. Når jeg møder dem på legepladsen og alle andre steder, gør jeg hvad jeg kan for at komme til at snakke med dem. Min mor glæder sig ikke så meget, men Far og jeg har sagt at det nok skal gå godt - vi skal bare lige vænne os til det. Jeg er nu ikke så nervøs. Jeg har faktisk kun været syg en enkelt gang, siden vi kom hjem fra Skejby (forkølet), så mon ikke jeg kan klare de baciller, som er i vuggestuen.

Motorisk set giver jeg den fuld gas. 3 uger efter jeg kravlede første gang, fræsede jeg stående rundt i stuen, så længe der var noget jeg kunne holde fast i. Og senere fandt jeg ud af, at man faktisk kan skubbe møblerne foran en, så man ikke længere behøver holde sig til kanten af stuen.

Og jo, så har jeg ENDELIG fået min første tand. Mine forældre syntes også, at der var gået lige lovligt lang tid. Men nu er de rolige – jeg bliver ikke det eneste barn i vuggestuen uden tænder.

thumbnail 37thumbnail 38thumbnail 39

48 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~8650 gram

Ja, tiden den flyver bare af sted!! Jeg er 11 måneder gammel (8 mdr. korrigeret), har snart fødselsdag og glæder mig til at få besøg af alle mine venner.

Hvad er der så sket siden sidst? Jeg vejer nu over otte kilo kg. og er 70 cm lang. Jeg har kunnet sidde selv i længere tid, sådan ca. 6 uger og så er jeg så småt begyndt at kravle. Jeg kan nemt komme op på alle fire, men jeg er stadig ikke helt sikker på at det virker som en god ide at man skal løfte sine hænder fra gulvet for at komme fremad. Hm...jeg prøver alligevel (når nu mine forældre bliver ved med at lægge tingene hvor jeg ikke kan nå dem). Jeg er også begyndt at hive mig op i armene, så jeg kan komme op at stå. Det er lidt svært, men jeg får tit hjælp og så kan jeg rigtigt se det hele.

Jeg går stadig til rytmik og det er altså super sjovt. Jeg kan slet ikke lade være med at råbe og hvine af fryd når musikken går i gang. Det er bare lidt uheldigt, for nogle gange bliver de andre børn lidt bange for mig og så begynder de at græde. Sidste gang krabbede jeg mig hen for at trøste og blive gode venner og det gik rigtigt godt indtil musikken startede igen. Så kunne jeg altså ikke lade være med at råbe og så blev min legekammerat ked af det igen og min mor synes at jeg skulle lade ham være resten af timen. Æv bæv.

Mine forældre synes at jeg skal til at spise de samme mad som dem, men de blender det til mig så det minder om grød. Jeg synes selv, jeg er ved at være lidt for stor til grød, så jeg prøver bare at få fat i noget fra deres tallerkner. De er søde til at lade mig smage og jeg tror ikke det varer længe før jeg kan få nogle store bidder. Jeg får jo også rugbrødsmadder, så jeg er vant til lidt klumper. Altså, nogle gange tror jeg, mine forældre tror jeg stadig er en lille baby på 840 g tihi ;-)

thumbnail 34thumbnail 35thumbnail 36

39 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~7500 gram

Nu er jeg 9 måneder gammel (igen, 6 måneder korrigeret). Vægten er steget til 7500 gram og længden er 68 cm. så det ser jo ganske fornuftigt ud. Selvom næsten kun får min mors mælk, tager jeg stadig fint på. Jeg er lige begyndt at spise lidt fast føde og får en gang dagligt risgrød, hvilket jeg er glad for. Jeg kan ikke spise en hel portion selv endnu, men det kommer jo nok hen ad vejen – det haster jo ikke.

Jeg sover for det meste fra klokken 21 og aftenen og til 8-tiden om morgenen. Dog vækker jeg stadig min mor klokken 24 og klokken 3 om natten for at få lidt mad. Nogen nætter lidt flere gange, hvis jeg lige synes det kunne være hyggeligt. Så længe jeg ikke spiser mere fast føde end jeg gør p.t., skal mine forældre nok heller ikke regne med at jeg kan sove igennem endnu. Jeg tager i øvrigt også et par lure i løbet af dagen, for at kunne klare strabadserne.

Udviklingsmæssigt følger jeg pænt 6-måneders alderen og kan det meste af, hvad en på min størrelse skal kunne (vende sig fra mave/ryg, arbejde med begge hænder, ”snakke” osv.). Det nyeste projekt jeg kæmper med er at lære at sidde selv. Det går dog ikke helt endnu, så mine forældre er klar til at gribe mig, når jeg får overbalance og vælter til en af siderne.

Sammen med min mor og en legekammerat fra mødregruppen skal jeg til at starte på et rytmik-hold med FOF, hvilket jeg glæder mig til. Så kan jeg rigtigt få brugt kroppen og lære en masse nyt. Min mor mener nemlig allerede at hun kan se at jeg er ret musikalsk. På den anden side synes hun vist jeg er helt genial til alt hvad jeg foretager mig, så jeg ved ikke rigtig. 8-)

thumbnail 31thumbnail 32thumbnail 33

22 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~5500 gram

Ja, nu er jeg så blevet 5 måneder gammel (hvilket jo er 2 måneder korrigeret), så I får lige en lille update på mit liv. Sundhedsplejersken har lige vejet og målt mig til 5500 gram og 58 cm. Så lidt sker der da på den front.

Desuden er jeg også begyndt at smile – det generelle smil, eller genkendelsessmilet, hvilket er et stort hit hos forældre og bedsteforældre. Når man så kombinerer det med, at jeg er glad for at pludre og altid snakker med når chancen byder sig, er jeg et rent hit.

Jeg er stadig kun på en all-milk-diet og det virker jo også fint nok, min vægt taget i betragtning. Men sundhedsplejersken snakker dog om at jeg muligvis skal til at kombinere med noget mere fast føde i løbet af december. Så der er måske håb forude for lidt juleand. ;-)

Under alle omstændigheder vender jeg tilbage med en update, når vi kommer ind i det nye år. Så er der forhåbentlig sket en masse spændende ting.

thumbnail 28thumbnail 29thumbnail 30

9 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~2560 gram

Så skete det endelig - jeg er blevet udskrevet fra Skejby efter 9 uger og er kommet hjem. Så det har været en uge med masser af oplevelser.

Det startede i tirsdags, med at lægerne besluttede at tage al overvågning af mig, efter jeg havde ligget uden ilt et par dage. Det var lidt en prøvelse for mine forældre, som jo har været vant til at maskinerne går igang med at larme, hvis min puls eller iltmætning falder. Nu må de bare stole på at jeg opfører mig pænt og ellers bruge deres øjne. Men nu har jeg jo aldrig haft nogen alvorlige problemer, så efter en nat eller to, begyndte de at slappe lidt af.

Ammetræningen kørte for fuld drøn, og onsdag klokken 17 fik jeg mit sidste sondemåltid. Nu skulle det hele spises ved mor, hvilket jo betyder, at hun skal op om natten og give mig mad, når JEG er sulten, hehe - det er service.

Fredag formiddag fik jeg så et lægecheck, hvor alt var OK, så lægen så egentlig ikke nogen grund til at beholde mig indlagt, siden jeg stadig havde taget LIDT på, efter jeg kom på fuld amning (20 gram på to dage) og ellers er i topform.

Så nu er jeg hjemme og nyder tilværelsen med fuld forplejning og døgnpersonale til at opfylde mine behov. Ahh! Det betyder også, at jeg holder en pause med min blog. Jeg skal dog nok vende tilbage, når der sker noget betydningsfuldt. :-)

thumbnail 25thumbnail 26thumbnail 27

8 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~2380 gram

Først den gode nyhed. Her sidst på ugen er jeg faktisk sluppet af med at få ekstra ilt. Efter jeg stoppede med CPAP har jeg haft en sonde i det ene næsebor, som blæste en lille smule ilt ind. Men nu er mine lunger blevet så gode, at de kan arbejde lige så godt som Jeres og give min krop nok ilt fra den alm. atmosfæriske luft.

2-3 dage inden jeg stoppede med den ekstra ilt har jeg også fået behandlinger med et såkaldt whisperflow apparatur. Det er nærmest en næse-mund-maske med en slange på, som blæser luft ud med et bestemt tryk. Dermed giver det modstand når jeg trækker vejret, ligesom hvis man stikker hovedet ud af en kørende bil og ånder ind og ud. Den øgede modstand træner mine lunger og man må da sige at det har virket. Nu mangler jeg reelt set kun at kunne spise uden mad-sonden, så er vi på vej hjem, hvilket bringer mig til den knapt så gode nyhed:

Personalet er så opsatte på at jeg skal spise ved min mors bryst, at de har skåret mine dagmåltider til 1/3 af det normale, for at prøve at tvinge mig til at arbejde for sagen. Det er nemlig ret hårdt at spise ved min mor, så jeg vil hellere bare bruge sonden – men det kommer jeg jo ikke hjem af. Så jeg arbejder hårdt for sagen, men det er noget af en kamp. Lad os håbe det går nemmere i næste uge. Gregers out – og check lige videoen nedenfor. ;-)

thumbnail 22thumbnail 23thumbnail 24

7 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~2200 gram

I den her uge fik jeg en mobil overvågning på min vugge, så mor og far kan køre rundt med mig. Der er også en iltflaske på siden af vuggen, da jeg jo stadig får en lille bitte smule ilt i en sonde i næsen. Rent overvågningsmæssigt holder en måler på min fod (sat-måler) øje med ilt-mætningen i mit blod og min puls. Hvis ilt-mætningen f.eks. falder meget, kan det jo være fordi jeg ikke trækker vejret (ordentligt) og så går der en alarm i gang.

Den mobile vugge betyder, at jeg kan komme ned til mine forældres værelse på besøg engang imellem. Det ligger 30 meter fra stuen, hvor jeg bor, men der er dejligt roligt sammenlignet med stuen, hvor jeg normalt holder til. Den er oprindeligt beregnet til 4 børn, men nogle gange er der 6-8 børn derinde plus diverse lænestole og hospitalssenge. SÅ bliver det stressende.

Jeg er i øvrigt rent faktisk så dygtig til alt hvad jeg gør, at sygeplejerskerne begynder at mistænke mig for at være ældre, end papiret siger. HEHE. Det ved jeg nu ikke – måske jeg bare har gode gener. :-)

Og så lige et surt opstød. I nat glemte en sygeplejerske at skifte sat-måleren på min fod, så om morgenen havde jeg et lille brændemærke/klemmemærke på min fod. AV! Nogle gange er de sygeplejersker altså en smule sjuskede! (Men kun nogle få – de fleste af dem er rigtige søde).

thumbnail 19thumbnail 20thumbnail 21

6 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~1880 gram

Tjaaa, det har været en begivenhedsrig uge. Tirsdag aften var (so far) sidste gang jeg fik CPAP på. Den kom af et par timer senere og i dag, fredag, er den ikke kommet på igen. Det betyder jo sikkert, at jeg er færdig med det pjat og nu trækker vejret HELT selv. Jeg får dog stadig en lille bitte smule ilt i en sonde i næsen (0,05 liter/min.) da atmosfærisk luft ikke helt er nok endnu.

Konsekvensen er så, at jeg er klar til at komme over i en vugge, hvilket jeg skal i morgen. Så nu er det farvel til det store skrummel af en kuvøse og op til mig selv at holde varmen. Derfor har mine forældre har været ude og købe noget tøj til mig. Det er dog svært at få tøj i min størrelse, men de satser på at en størrelse 40 kan bruges, da det ikke fås mindre. I vuggen må jeg desuden godt have legetøj og tøjdyr, så nu kan jeg få brugt noget af alt det, jeg har fået i gaver fra mine forældre og bedsteforældre.

Christoffer, min kuvøse-buddy, er også kommet af CPAP. Han fik taget sin af lidt efter mig, og har heller ikke haft brug for den siden, så vi følges godt ad (vi er jo også lige gamle, rent svangerskabsugemæssigt). Han er dog ikke helt stor nok (i vægt) til at komme over i en vugge endnu, men jeg har sagt at han gerne må komme over og overnatte hos mig, i min fine nye vugge. :-)

thumbnail 16thumbnail 17thumbnail 18

5 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~1610 gram

I onsdags lå jeg uden C-PAP 6 timer i træk, hvilket sygeplejerskerne var meget imponerede over. Efter alle de timer bliver det nu også lidt hårdt selv at trække vejret, så jeg kan desværre ikke klare mig helt uden C-PAPen (jeg har den dog heldigvis kun på ca. halvdelen af døgnet). Lige så snart sygeplejerskerne giver mig den på igen, begynder jeg at hyle og skrige, da det apparat er forfærdeligt at have på. Men så er det godt at have mine forældre i nærheden så de kan trøste mig.

Jeg har også fået en legekammerat og kuvøse-buddy, da Christoffer, som jeg lærte at kende på intensiv, er flyttet ind på min stue. Hans mor havde egentlig termin en dag før min, men han blev liggende inde i sin mors mave 8 dage længere end mig, så nu er jeg den ældste. Desværre vil lægerne ikke lade Christoffer og mig gå ned på legepladsen og spille med den amerikanske fodbold (i ministørrelse), som min far har købt til mig. ÆV!

thumbnail 13thumbnail 14thumbnail 15

4 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~1360 gram

Pga. af overbelægning og fordi jeg klarer mig så godt, vælger lægerne at flytte mig fra børneintensiv og over på den almindelige børneafdeling for for tidligt fødte. Det betyder at jeg skal ligge på stue med 4 andre børn, i stedet for bare en enkelt, som jeg gør på intensiv. Konsekvensen er, at i stedet for at have min helt egen sygeplejerske, skal jeg dele med de andre. ÆV! De andre børn jeg deler stue med, er i øvrigt alle sammen meget større end mig. De ligger ikke i kuvøser, men vugger, og de fleste af dem vejer langt over 2 kilo. Men hey, de er alle sammen piger, så jeg skal vise dem skal jeg!

Jeg er oppe og spise 27 ml. mælk 8 gange om dagen. Desuden får jeg tilsat protein-pulver i mælken, så jeg kan blive stor og stærk og min krop får alt, som den har brug for. Ud over protein indeholder pulveret nemlig nogle vitaminer og tilskud, som er specielt tilpasset for tidligt fødte.

Men nu siger lægerne så, at jeg tager FOR MEGET på, at de vil skære lidt ned i min mælkeration. Hvad hulen er den af? Ideen er vist, at min krop også skal bruge kræfter på andet end at fordøje mad, som f.eks. at trække vejret og udvikle lungerne. Og så længe jeg ikke har problemer med at tage på, er der ingen grund til at overbelaste fordøjelsessystemet.

Blodprøverne viser i øvrigt, at jeg så småt er ved at producere nok røde blodlegemer til at undgå en blodtransfusion. Jeg er da heller ikke så bleg mere, så det ser ud til at jeg slipper for at lege vampyr.

thumbnail 10thumbnail 11thumbnail 12

3 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~1200 gram

I denne uge kom jeg op og veje et helt kilo. Og traditionen tro betyder det, at man giver sygeplejerskerne og lægerne på afdelingen en et-kilo-kage. Så jeg var lige ved bageren og hente en brunsviger-kagemand. Se billedet af den herunder.

Hver eneste dag er jeg nu ude og ligge ved mor og far. Hos den ene om formiddagen og den anden om aftenen. Det er meget sjovere end at ligge i den dumme kuvøse.

Jeg er dog ved at være lige lovlig bleg. Det er fordi jeg ikke producerer røde blodlegemer nok (pga. min lille størrelse). Det betyder så både at jeg bliver bleg og man tydeligt kan se mine blodårer og at jeg har brug for mere ilt i den luft jeg får gennem CPAP’en - lige nu får jeg mellem 30-40% ilt (alm. atmosfærisk luft indeholder ca. 21%). Hvis jeg ikke får sat produktionen af røde blodlegemer op, skal jeg muligvis have en blodtransfusion, men lægerne vil lige se tiden an. For hvis jeg får en blodtransfusion, ville min krop holde op med at producere de røde blodlegemer, da den jo pludselig kan se, at der er nok. Dvs. jeg kan ende i samme situation igen om nogle uger.

Oven i det hele tror lægerne nu jeg muligvis også kan have fået en infektion, så jeg får lagt et drop i hånden, så de kan give mig antibiotika. Det er ikke alt for smart at få antibiotika så tidligt, da jeg muligvis kan blive resistent overfor det, men det duer jo heller ikke at have en infektion, så der er ikke noget at gøre. Efter 2 dage med antibiotika og blodprøver, viser det sig så, at jeg slet ikke har haft nogen infektion. Tsk tsk, så alt det besvær uden grund. Men igen, en infektion er farlig for en gut på min størrelse, så lægerne vælger tit at gå med både livrem og seler her på børneintensiv.

thumbnail 7thumbnail 8thumbnail 9

2 uger

Vægt i slutningen af ugen: ~967 gram

I denne uge kommer jeg for første gang ud af kuvøsen og ligger på mors og fars bryst. Det er dejligt at mærke deres varme og høre deres hjerte slå. Så slapper jeg virkelig af. Alle ledninger, målere osv. skal dog med ud, så det er lidt af et projekt at få mig flyttet de 50 cm. fra kuvøsen og ned til dem.

En af lægerne synes hun kan høre en mislyd ved mit hjerte, så de beslutter at scanne det for at se om alt er som det skal være. Heldigvis fungerer hjertet som det skal og der er perfekt flow igennem det. Siden har ingen andre hørt nogen mislyd, så vi krydser fingre for at det fortsætter sådan. Men i perioden fra scanningen til svaret kommer tilbage, når mine forældre IGEN at blive godt og grundigt bekymrede.

Jeg er også steget fra 1 ml. mælk et par gange om dagen til at spise 14 ml. 12 gange om dagen, så der er virkelig grobund for en ordentlig vægtstigning. Den sut sygeplejerskerne har givet mig, bliver også brugt flittigt, så mon ikke det stimulerer min appetit. Jeg er dog god til at trøste mig selv, hvis mine forældre ikke er i nærheden, så jeg har egentlig ikke brug for den. ;-)

thumbnail 4thumbnail 5thumbnail 6

1 uge

Vægt i slutningen af ugen: ~865 gram

Efter fødslen bliver jeg hurtigt flyttet over på børneintensiv, hvor jeg bliver lagt i en lukket kuvøse, så jeg kan holde varmen. Jeg trækker selv vejret, men da mine lunger ikke er udviklede nok, får jeg en lille tryne i næsen (CPAP), som sørger for et konstant lufttryk, så lungerne ikke klapper sammen når jeg udånder.

Da min mave ikke har været vant til andet end fostervand, og da den ikke er helt moden endnu, får jeg kun 1 ml. af min mors mælk et par gange om dagen – mere end det kan jeg ikke tåle lige nu. Desuden har jeg lidt ondt i maven og der går et par dage, inden jeg har min første afføring (mekonium). Mine forældre når lige at blive nervøse for, at der er noget galt, siden der går så lang tid.

Lægerne giver mig medicin og tager en masse prøver for at måle dit og dat, men alt ser fint ud. De scanner også mit hoved for at se om jeg evt. skulle have fået en lille hjerneblødning, men også her er alt som det skal være. Som prikken over i’et kommer jeg i lysbehandling for at forebygge gulsot, så jeg ligger nærmest i solarium 48 timer i træk.

Til trods for, at de fleste nyfødte på min størrelse nemt kan tabe sig adskillige hundrede gram den første uge efter fødslen, taber jeg faktisk kun 5 gram over de første par dage, og da ugen er slut ender jeg med at have taget på (det skyldes dog måske også lidt mine maveproblemer).

thumbnail 1thumbnail 2thumbnail 3

Share